Fredag den 29. februar 2008

Pernille hentede os i børnehaven i dag og tog os med hjem til os selv, hvor vi hyggede os indtil vi tog over til bedstefars 25 års jubilæum, hvor mormor, morfar og moster sørme også var og så skal de sove her i nat.

Torsdag den 28. februar 2008

Vi havde Pernille med til gymnastik i dag. Under at vi i det hele taget kom afsted i dag, for Christian var meget ked af/sur over at skulle med. Vi hang begge på mor og i den store sal (leg) ville Christian slet ikke deltage, mens Lasse dog ville lidt. Men da vi kom op til redskaberne i den lille sal var vi begge aktive.
Vi fik havregryn og havregrød til aftensmad.

Mandag den 25. februar 2008

Der var forældrekaffe i børnehaven i dag. Os der ellers normalt ikke spiser kage tog for os af retterne. Lasse spiste 2 stykker, Christian 3, men da han tog det 4. stykke tog mor det godt nok fra ham.

Far har købt en ny trimmer. Christian blev klippet, men han var ikke videre glad for trimmeren, men det bliver altså den der bliver brugt for eftertiden for i stedet 5 x 15 min. med saksen, tager det altså kun 15-20 min. med trimmeren.

Lørdag den 23. februar 2008

Farmor og bedstefar spiste her i dag. Mor havde lavet en rigtig god hjemmelavet jordbæris, ja selv far kunne lide den, uhm! 🙃

Torsdag den 21. februar 2008

Gymnastikdag, men i dag skulle vi ikke lave gymnastik, i dag skulle vi holde fastelavnsfest - vi var bagere. Vores fine Knorr forklæde og så bagerhatte, som mor havde lavet. Christian ville dog ikke have sin hat på og der gik heller ikke længe, så ville han heller ikke have forklædet på. Og når den ene ikke vil så vil den anden heller ikke, så Lasse smed også sit inden længe. Christian stod pænt i kø for at slå katten af tønden, men da det så var hans tur så ville han ikke alligevel og så græd han - mon han syntes at det var synd for katten? Lasse derimod ville godt slå katten af tønden. Da tønden blev slået ned fik vi slik, rosiner og flødeboller.
Det var nem aftensmad i dag, for vi var jo afsted alle 4, vi hentede pizza på vejen hjem.

Onsdag den 20. februar 2008

Da Lasse vågnede var det første han gjorde at kalde på mor - meget - da han jo ikke rigtig havde set hende i går - var kun lige hjemme i 1½ time og så ud af døren igen.
Var til ørelæge i dag, alt var OK.

Tirsdag den 19. februar 2008

Mor klippede Lasse i søndags.

Mor skulle være i Haderslev kl. 07.00, Lasse nåede at sige farvel til hende, men Christian sov bare.
Far fulgte os i børnehave og han hentede os igen sammen med farmor.
Lasse briller gik i stykker henne i børnehaven i dag, rammen omkring det ene glas knækkede og nu er glasset væk.

Mandag den 11. februar 2008

Vi er begge rigtig gode til at lægge puslespil. Christian lægger nogle i børnehaven, som nogle af de store børn ikke engang kan finde udaf.

Lørdag den 9. februar 2008

Var i svømmehallen sammmen med mor og Pernille. Vi var rigtig dygtige, men vi var også meget sultne da vi kom hjem, så vi fik lidt frugt. Lasse ville allerede hen og sove til middag kl. 11.30, men først skulle vi nu lige have lidt frokost - pasta og kødboller. Så fik vi en god lur på ca. 2 timer og mors hjemmelavede gifler til eftermiddagskaffe. Vi fik aftensmad ovre hos farmor og bedstefar, mens mor var i teateret med Heidi. Vi fik kylling, frikadeller og appelsinris, men vi spiste nu ikke ret meget. Vi sov først kl. 22

Fredag den 8. februar 2008

Så var vi til tandlæge. Christian vikede ikke rigtig interesseret i, hvad der foregik - ville hellere ud til legesagerne - mens Lasse var lidt mere interesseret. Vi var sammen med 2 andre børn og sammen viste den venlige tandplejer os, hvordan de forskellige instrumenter virker. Vores bamser fik en glidetur ned af stolen og hun pustede balloner op med "pustedimsen"

Fredag den 1. februar 2008

Christian var med til gymnastik i går.
Vi holdt fastelavn i børnehaven i dag, vi var bagere/kokke. Vi sov ikke til middag.
Da vi kom hjem tog mor og Christian ud at handle. Han faldt i søvn i bilen, vågnede kort, men faldt i søvn igen i indkøbsvognen. Mor fik ham dog vækket, inden han faldt i for dyb en søvn.

Mandag den 28. januar 2008

Lasse fik endlig lagt et nyt dræn i højre øre, men han klarede det igen rigtig fint. Christian var i børnehave imens, men han blev hentet igen allerede inden middag.

Lørdag den 26. januar 2008

I svømmehallen med mor og Heidi. Lasse sagde, at han skulle tisse, da vi stod under bruseren, skyndte sig derind og klarede det.

Fredag den 25. januar 2008

Christian's første tegning, som ligner noget. I flg. Christian selv er det en edderkop.

Torsdag den 24. januar 2008

Lasse og mor var til gymnastik, mor syntes at var lige lidt svært at "starte" ham, men han var mere aktiv end Christian var sidste gang.
Da vi kom hjem var far og Christian ved at spise suppe. Christian ville over til mor - han havde savnet hende 😥.

Onsdag den 23. januar 2008

Alene med far både morgen og eftermiddag, mens mor var i København. Bedste passede os mens far var til badminton og farfar hentede mor ved toget.

Tirsdag den 22. januar 2008

Vi blev alle sammen hjemme i dag. Mor og Lasse var lige et smut ved øjenlægen, men Lasse ville ikke koncentrere sig om tegningerne på tavlen - vi havde ellers lige øvet dem hjemmefra - forklaringen var, at der var en prut i bleen. Kontrol igen om 6 måneder.
Vi var med i Haderslev og på vejen hjem faldt Christian i søvn. Vi ville ikke sove til middag og da vi endelig sov, fik vi kun lov at sove i 30 min. Mor faldt faktisk i søvn før os,

Mandag den 21. januar 2008

Vi var til fødselsdag hos Tobias sammen med brønehaven i dag. De har bl.a. en kamel, en lama og langhårede grise.

Søndag den 20. januar 2008

Flere fødselsdagsgæster farfar, bedste, Berit og Kisser kom til eftermiddagskaffe og flæskesteg.
Af farfar og bedste fik vi hver et abonnement på "Børnenes Trafikklub" og en politibil med lyd. Af Kisser og Berit fik vi "Dublo Lego", Lasse fik en politibil og Christian fik en ambulance.

Lørdag den 19. januar 2008

Farmor, bedstefar, faster Tina, onkel Peder og kusine Maja kom til brunch. De amerikanske pandekager, de var bare gode. Vi fik flere gaver ved farmor og bedstefar, nemlig en sikkerhedshjelm og noget værktøj, så nu kan vi rigtig ligne "Byggemand Bob". Af Tina, Peder og Maja fik vi "Spiderman" motorcykler.
Vi sov ikke til middag.

Tirsdag den 15. januar 2008

Lidt tidligere op end vi plejer. Vi fik lov at komme ind i mor og fars seng og se lidt tegnefilm - det plejer vi jo ellers kun at må vi weekenderne. Så fik vi en pakke - en politibil med lyd. Der var flag på bordet til morgenmaden.
I børnehaven fik vi hver en t-shirt, hvorpå de andre børn havde tegnet. Vi fik også et kort hver, som nogle af de andre børn havde tegnet. Vi delte vores pølsehorn ud og så blev der sunget fødselsdagssang for os.
Far, farmor, faster Tina og kusine Maja hentede os i børnehaven og da vi kom hjem fik vi wienerbrød. Bedstefar kom med pakker til os - store lastbiler fra "Bruder". Vi fik lasagne til aftensmad.

Søndag den 13.januar 2008

Farfar og bedste passede os i går, mens mor og far var til fødselsdag. I dag har vi bagt pølsehorn sammen med mor, vi skal have dem med i børnehaven på tirsdag.

Fredag den 11. jnanuar

🙂 Lasse var med far ude at handle i dag, er noget mere kvik. Han tog også alle sprøjterne næsten uden protester.
😠 Christian var total hys, da han kom hjem fra børnehaven. 

Torsdag den 10. januar 2008

Lasse var noget merer kvik i dag. Mor ringede til lægen for at høre om hun kunne få noget andet medicin til  Lasse - for han vil ikke rigtig tage den vi har, men nej det er det mest velsmagende de har. Mor forsøgte at lokke ham med enten en hel eller halv pille og Smarties, men nej. Han puttede selv en halv pille i et glas vand, ville ikke drikke det, så mor måtte tvinge det i ham med en sprøjte - af flere omgange- Ved den sidste lovede han dog mor, at han ville tage den uden problemer i morgen.
Christian med til gymnastik, men han var ikke særlig aktiv - ville/ville ikke - men han ville gerne lege i redskaberne. 

Onsdag den 9. januar 2008

Lasse fik et hosteanfald i nat, det varede en ½ time. Han sov hos mor og far, men ville ind i sin egen seng. Mor og far forsøgte at give Lasse hans medicin i en Petit Danone uden held, nu vil han ikke engang havde dem uden medicin.
Farmor hentede Christian fra børnhaven i dag og var hjemme hos hende i ca. en ½ time.

Tirsdag den 8. januar 2008

Lasse sov hos mor og far i nat, skal faste pga. operationen. Har ikke feber længere. De svarede ikke hos ørelægen, så mor besluttede at køre derud - for hvis det nu kan overståes. Fik et kæmpe hosteanfald mens vi snakkede med narkoselægen. Han ville ikke tage ham. vi prøver igen den 28. januar. Mor forsøgte at give Lasse hans medicin på en ske med noget syltetøj uden held. Prøvede også at lokke ham til at sluge pillerne hele med lovning af vingummi. Da mor gav ham medicinen med en sprøjten kastede han op ud over hende 🤒.
Christian ville ikke slippe mor, da hun ville aflevere ham.

Mandag den 7. januar 2008

Lasse har stadig feber. Sov hele formiddagen. Han skal have dræn i igen i morgen. Mor har snakket med ørelægen og de holder tiden åben til ham. Han har hostet nogen tid nu, så han var lige et smut ved lægen sammen med far og fik penicillin. Mor forsøgte at give ham det opløst i saftevand, bvadr. Han ville ikke have det, men ville heller ikke drikke noget i forvejen.
Christian var alene i børnehave og var lidt længere om at sige farvel end han plejer.

Søndag den 6. januar 2008

Da Lasse kom op fra sin middagslur var han varm og sagde, at han havde ondt i maven. Lå lidt på sofaen i legeværelset og kom derefter ind til mor, der sad inde ved brændeovnen. Fortalte at han havde ondt i øret (højre). Mor spurgte til maven og pludselig kastede han op - det var godt det var ved brændeovnen for han ramte pladen foran den 🤒. Fik nattøj på og blev puttet på sofaen inde på legeværelset. Han sov resten af dagen kun afbrudt af bleskift og tandbørstning. 39,2°.

Lørdag den 5. januar 2008

Alene med mor fra middag for far var til fodboldafslutning.

Onsdag den 2. januar 2008

I børnehave igen og der var ikke ret mange børn derhenne.

Tirsdag den 1. januar 2008

Sov til kl. 8.30 og havde slet ikke hørt fyrværkeriet.