Søndag den 31. december 2006

Til fødselsdagsmorgenmad hos bedste.

Nytårsaften hjemme sammen med Jesper og Pernille og kom lidt sent i seng.

Lørdag den 30. dec. 2006

Far og Christian var i Kvickly, men der var så mangel mennesker, at de gav op. Imens hjalp Lasse mor med vasketøjet.

Christian kan nu sige ”potte” klart og tydeligt.

Fredag den 29. dec. 2006

Var til julefrokost/bryllupsdag/fødselsdag hos farfar og bedste.

Når Lasse bliver spurgt om han kan synge en sang sætter han en knyttet hånd for panden og synger noget med ”op” og ”Peter” – det er helt klart hans version af ”Lille Peter edderkop”. Vi var blevet lagt i seng omme ved farfar og bedste og da vi kom hjem ville Lasse ikke lægge sig til at sove igen. Mor har noget med halsen og gurgler med noget medicin, da mor gjorde det her til aften sagde Lasse: ”Nej, mor!”, for det må vi ikke med mælk, vand osv.

Torsdag den 28. dec. 2006

Vi fik eftermiddagskaffe og aftensmad hos farmor og bedstefar og så skal vi sove her i nat. Vi fik en rigtig lækker oksesteg og Christian tog selv fra fadet. Vi fik også farmors hjemmelavede makronis og vi kan sige ”is”.

Når mor og far sætter sig på køkkenbordet siger vi: ”Nej, ned-!”.

Onsdag den 27. dec. 2006

De sidste julegaver fik vi i dag. Vi skulle pakke dem op uden for. Det var trailere til vores scootere, vi vidste godt, hvad de skulle bruges til. Vi fik dem af farfar og bedste.

Vi gik om til farmor og bedstefar, men der var ingen hjemme, men så mødte vi dem på vejen hjem.

”Ban-mand” det er en brandmand iflg. Lasse.

Tirsdag den 26. dec. 2006

Sang Lasse ”Lille Peter edderkop”?? 1. gang lavede han et meget sjov ansigt og 2. gang, da far filmede ham sad han med en knytnæve i panden.

Farmor og bedstefar var her til julefrokost.

😲 Christian faldt ud af sengen og blev meget forskrækket. Han var gal over at være blevet puttet i seng igen efter at have været på potten og ville så stå ud af sengen, men han var åbenbart så hidsig at han ikke ænsede, at der kom et gulv.

Mandag den 25. dec. 2006

Sov helt til kl. 7.30. Efter morgenmaden var der flere julegaver. Bøger og lommelygter fra moster, plastikmad (Chiristian) og grydesæt (Lasse) af Jesper og Pernille og i fællesskab nogle køkkenredskaber. Af faster Tina, og onkel Peter blev det til mobiltelefoner, Lasse fik en ko og Christian en tiger, og badelys, Lasse en krabbe og Christian en skildpadde. Lasse fik en DVD med Kaj og Andrea af fars faster og kusine, Kirsten og Berit, mens Christian fik en DVD med Postmand Per og så fik vi et Kaj og Andrea tog i fællesskab. Vi fik Åh Abe bøger ved kusine Maja og en toilettaske med tandpasta, tandbørste og en svamp ved Inge. Af farfar og bedste fik vi en Peter Plysbog og en Brio brandbil. Duploklodser ved farmor og bedstefar. Juniordyner ved mormor og morfar.

Søndag den 24. dec. 2006

Som kalendergave fik vi vinduesfarve og en figenstang.

Vi fik risengrød til middag, dvs. Lasse ville ikke have noget, men det ville Christian gerne. Huset var fuld af gæster til risengrød til middag, men der var vi lagt ud at sove.

 Nøj, hvor fik vi mange julegaver og så har vi ikke en gang fået dem alle. Ved farfar og bedste fik vi nattøj og Lasse fik et Æseldyr og Christian et Tigerdyr. Af mor og far fik vi bøger Lasse fik den med bogstaver og Christian med tal. Af farmor og bedstefar bamser og en togbane. Af mormor og morfar togbane og Postmand Per bøger. Af moster en flyverdragt (til at vokse i), en lille kuffert med tal, nattøj og mere togbane. Oldemor var her også og af hende fik vi nattøj.

Lørdag den 23. dec. 2006

Var til fødselsdag hos faster Tina. Vi fik også en pakke af fars faster – babuskadukker -  Lasse fik en snemand og Christian en julemand. Lasse sagde ”Maja”. Vi fik klovnepuslespil af julemanden. Mormor, morfar og moster kom for at fejre jul med os.

Fredag den 22. dec. 2006

Lasse kan sige ”Nej, la’ vær’”, ”stå”, ”pande” og ”ææh” som betyder æg. Når vi mener rugbrød siger Lasse ”båbøjj” og Christian ”bubøjj”. Mor skar sig i fingeren, da hun skar rundstykker, så far tog over, så sagde Lasse: ”mor av”.

Vi fik en ”Mickey Mouse” hat af julemanden.

Torsdag den 21. dec. 2006

Lasse var ved øjenlægen i dag, hun forsøgt at lave en måling på ham med det underlige apparat med luftballonen, den var ikke helt perfekt, men hun kunne i hvert fald konstatere, at han er langsynet.

Christian forsøger at hoppe.

Ikke noget fra julemanden i dag.

Onsdag den 20. dec. 2006

I går fik vi en stor hoppebold – sådan en man skal pumpe op – af julemanden og i dag fik vi en vaskeklud med Peter Plys.

Når Christian vil op siger han: ”Op”.

Mandag den 18. dec. 2006

I går fik vi farvelade af julemanden og i dag var det farveblyanter.

Lørdag den 16. dec. 2006

Fik meget langbenede nisser, der har en gås i armene, af julemanden.

Fredag den 15. dec. 2006

I går fik vi strømper af julemanden og i dag var det Pixie-bøger med bl.a. Peter Plys og Æseldyret.

Onsdag den 13. dec. 2006

I går fik vi en figenstang af julemanden og i dag fik vores navne i træbogstaver til at hænge på vores dør.

Mandag den 11. dec. 2006

😥 I går fik ikke nogen af julemanden – øv, men i dag fik vi hver en ”Julle” trekant-nisse) 🙂.

Lørdag den 9. dec. 2006

Fik en lille slikpose ved julemanden.

Fredag den 8. dec. 2006

Fik en pakke med frugt af julemanden i dag.

Kan lave ”bob-bob” inkl. Håndbevægelsen. (Fra ”The Julekalender” med ”De Nattergale”).

Torsdag den 7. dec. 2006

Fik store udendørskridt af julemanden.

Christian har i en uges tid leget med en julemand og har gået og sunget ”jula-lula”. I dag da mor viste ham en nisse eller en julemand sagde han: ”Jular” eller ”Lular”.

Onsdag den 6. dec. 2006

Fik træpuslespil med Carebears af julemanden.

Stork er lig med ”gårk”, tæer er lig med ”dær” og brød er lig med ”båj” ifølge Lasse.

Tirsdag den 5. dec. 2006

Bagte pebernødder sammen med Inge – fik hver et glas med smagsprøver med hjem.

Fik udstiksforme af metal af julemanden.

Mandag den 4. dec. 2006

Fik en DVD med Mumitroldene og en CD med bog med Morten Skildpadde.

Søndag den 3. dec. 2006

Fik en bluse, hver af julemanden. De har boksehandsker ”hængende” om halsen.

Lasse var med til gymnastik.

Til juletræsfest i gymnastikforeningen sammen med mor og farmor. Hyggede os gevaldigt. Christian var næsten helt henne og hilse på julemanden, mens Lasse 🤔 ikke var helt tryg ved situationen, tror der var alt for mange mennesker. Fik godteposer, men var mest interesseret i skumfiduser og vingummi – Lasse gumlede på en lyserød skumfidus hele vejen hjem.

Lørdag den 2. dec. 2006

Mormor var åbenbart kommet i går aftes, for hun var her, da vi vågnede.

Kl. 05.45 var der larm fra vores soveværelse og mormor gik derind. Kl. 06.00 var den gal igen og mormor gik derind igen og tog Christian op, mor kom lige efter. 😲 Mor siger, at Christian så meget sjov ud i hovedet, da han så at det ikke var mor han puttede sig ind til , men puttede sig alligevel ind til hende igen. Christian blev heldigvis trukket 1 time.

Fik hver en flad og en dyb tallerken af julemanden.

Der lå et blad på gulvet, som var slået op på en stor julemand. Mor spurgte Christian: ”Hvor er julemanden?” – og han gik hen og pegede på ham i bladet.

Fredag den 1. dec. 2006

Var med far henne og sige tillykke med 88 års fødselsdagen til oldefar Hans Peter.

Havde her en pakke med hjem fra Inge – en ko og en løve (tøjdyr).

Vi fik også en pakke hver af julemanden, de hang på vores fine broderede julekalendere, som mormor har lavet. En ko og en hund – når man klasker dem bag i eller smider dem på gulvet siger de hhv. muh og vov.

Torsdag den 30. nov. 2006

 Christian havde en elendig nat. Han var mere eller mindre vågen i 2 timer. Kom med ind og sove i mors seng. Når han rumsterede for meget spurgte mor om han ville ind i sin egen seng, hvorefter han gav sig til at græde, han er åbenbart godt klar over, hvad ”hans egen seng” er/betyder. ”Dut” er lig med sut, ”yng” er lig med synge og ”gåve” er lig med sove, ifølge Lasse

Onsdag den 29. nov. 2006

🤒 Christian kastede op i nat. Han spiste morgenmad, som sædvanligt, men havde ellers ingen appetit resten af dagen.

Vi var til juletræsfest med dagplejen ovre i Vojens Hallerne, vi havde nissehuer på og fik godteposer. Vi ville gerne have vingummierne, rosinerne og klementinerne, men ikke chokoladen, selv om Inge knækkede den i små stykker til os. 😮 Det kunne hun ikke forstå, men vi er jo ikke vant til at spise chokolade.

Mandag den 27. nov. 2006

Da mor kom og hentede os i dagplejen sad Lasse på en scooter. Han løftede den i styret, rejste sig og sagde: ”brumbrum”.

Lasse siger hele tiden ”Per Per Per” – Postmand Per.

Søndag den 26. nov. 2006

Når far siger: ”Hvad siger …’s mås?”, så svarer Christian: ”pup” (prut). Når Christian siger: ”påå”, er det fordi, at han vil på potte.

Lørdag den 25. nov. 2006

  Vi siger begge ”bør på” når vi mener ”smør på”. Vi kan begge sige ”øre” helt rigtigt. Når Lasse mener bord siger han ”buer” og Christian siger ”påer”. Ifølge Christian hedder en stol ”doe”. ”Neger” betyder ned og ”mu” betyder mus ifølge Lasse.

Fredag den 24. nov. 2006

Christian siger ”gagau” om en gravko, når noget er fars siger han ”fars” og ”min” når han mener noget er hans.

Lasse kalder sokker for ”gokker”.

Tirsdag den 21. nov. 2006

Lasse så Mille og sagde: ”Der var mau”. ”Bii” er en bil og ”gago” er en gravko.

Farfar og bedste passede os her til aften, for mor skulle til step og far er på kursus.

Søndag den 19. nov. 2006

Christian med mor til gymnastik, mens Lasse var ude at gå en tur sammen med farmor og bedstefar.
Ifølge Lasse betyder ”bambe” bamse og Christian mener hjemme, når han siger ”mæme”.

Lørdag den 18. nov. 2006

Christian siger: ”suger” støvsuger, ”Dade” Lasse og ”pii” pige.

Lasse siger: ”pii” pige og ”piia” piger.

Tirsdag den 14. nov. 2006

 Christian legede uden for og mor var inde. Der kom en flyver hen over huset og Christian sagde: ”ØJJ FUER” meget højt.

Når mor spørger Lasse om han skal ud at lege siger han: ”laj”.

Morfar ringede og Christian ”snakkede” ham. Morfar spurgte, hvad Æseldyret siger og Christian svarede: ”hiih-ha”. Lasse sagde muligvis morfar ”måfa”.

Søndag den 12. nov. 2006

Christian sad og spiste i køkkenet, far sad i stuen. Christian kaldte: ”Far mer’” – han manglede mælk!!

Lørdag den 11. nov. 2006

Til fødselsdag hos moster, vi fik 2 gange dessert og så sagde Christian ”ØJJ” .

Onsdag den 8 nov. 2006

Vi siger begge ”dor” om en dør og ”damm” når noget er tomt. Når vi ser Æseldyret eller bliver spurgt om, hvad det siger, siger vi ”hiih-ha”. Når vi ser en brandbil siger vi ”buh-bah” eller ”u-ba”. Når det er en hest siger vi ”pruuh”.

Mandag den 6. nov. 2006

Christian var alene i dagpleje i dag, Lasse skulle blive hjemme hos mor og far, han skulle nemlig have dræn i ørerne. Han skulle faste fra midnat, så mor og far lod ham sove så længe så muligt. Mor og far troede det ville blive rigtig svært at holde ham væk fra mad, så han fik først lov til at komme i køkkenet, da de skulle af sted til ørelægen og så sagde han: ”maj”, fordi han troede, at nu skulle han have morgenmad.

Far kørte i Silvan, mens mor og Lasse var ved ørelægen. Da han skulle i narkose sad han på skødet af mor med ryggen til hende og så fik han en maske på bagfra og faldt stille og roligt hen. 🙂 Han var i det hele taget meget dygtig og tog det hele i stiv arm, han græd slet ikke. Kun da mor ville have ham med hjem, for han havde fundet en gyngehest, som han helst ikke ville slippe. Fik lidt grød, da han kom hjem og havde en fin appetit. Opførte sig resten af dagen som om at han slet ikke havde været i narkose og var blevet opereret.

Lasse siger: ”våj” når mener våd og stadig ”u-ba” om ”ba-buh”. Når Christian bliver spurgt om han har en prut i bleen og der ingen er siger han: ”nej”, men hvis der er én svarer han ikke, men tager sig til måsen. Christian er også begyndt at nikke samtidig med at han siger ja og ryste på hovedet, når han siger nej. Han er også begyndt at give lussinger.

Søndag den 5. nov. 2006

🙂 Lille kusine Maja Malou blev døbt i dag. Det var lidt svært at sidde stille i kirken, men mor havde taget lidt underholdning med til os. Da Maja var blevet døbt var vi nede i krypten sammen med far, der var et legerum – smart. Bagefter kørte vi ned til en café, hvor vi først fik frokost kl. 13. Vi smagte lidt af hvert – tror det var italiensk inspireret. Christian kunne godt lide den røgede fisk (laks eller ørred) og den stærke pølse. 😲 Lasse kunne bestemt ikke lide den stærke pølse, han lavede et meget sjovt ansigt, da han smagte den. Vi kom først hen at sove til middag omkring kl. 14. Far gik da hele vejen hjem til faster, hvor vi sov ind til kl. 16. Vi fik aftensmad kl. 18.45. Christian spiste 3 hele rugbrøder til aftensmad.

Fredag den 4. nov. 2006

Far og Jespervar til fodboldafslutning, så Pernille spiste med og hjalp mor med at få os badet.

Fredag den 3. november 2006

Alle mændene blev hjemme i dag. Far er stadig snottet og vi er raske, men det er for besværligt at hente os i Vedsted, så mor og far valgte, at lade os blive hjemme.

Torsdag den 2. november 2006

🤒 Lasse kastede op 3 gange i nat. Spiste temmelig meget agurk i går aftes - kan det være det der er skyld i det?? Blev hjemme hos far, som har været hjemme siden mandag pga. snotnæse. Christian var i gæstepleje i Vedsted. Far skulle hente ham, men den bil som far skulle låne kom aldrig 😠, så mor måtte huhej køre fra arbejde og hente ham. Mor havde nogle ærinder i Haderslev, så Christian var med derude, så det blev meget sent inden de var hjemme, så han var meget sulten, da de kom hjem. Far og Lasse havde spist, da de kom hjem.

Onsdag den 1. nov. 2006

Når Lasse snakker om morgenmad siger han: ”mornmaj”, mens Christian siger: ”mamaj”.

Når Lasse vil se Vinterbyøster peger han fjernsynet og siger: ”tog”.